Imorgen takker en af danmarks største personligheder af, – efter 14 års fantastisk indsats i spidsen for Byens Hold, F.C. København!
Vi har vel egentligt altid vidst det ville ske engang, – men nu er dagen kommet hvor Flemming Østergaard alias Don Ø forlader sit livsværk, FCK og Parken.
Tak til Don Ø for at skabe rammerne for at F.C. København idag er den storklub, vi fans er så stolte af.
Tak for at du sagde “fuck” til janteloven og alle de vanetænkende i dansk fodbold.
Tak for de mange store oplevelser vi har fået med FCK og i Parken igennem de sidste mange år.
Tak for at du altid har været der for klubben og fansene, også når der var modvind!
Tak for at du aldrig har været kedelig!

Don Ø, du er en legende, en mand med format! – der ingen foran og ingen ved siden af, – F.C. København bliver ikke det samme uden dig fremover, – men vi er sikre på at din ånd er så dybt forankret i Klubben, at vi nok skal opleve masser af succes i fremtiden med nye kræfter ved roret.
Fck4life.dk ønsker dig og din familie al det bedste fremover og glæder os til nu at se dig som flittig gæst hos Løverne i Parken.

FORZA FC KØBENHAVN, Byens Sande Stolthed!