Legestue i Parken!

Goddag og velkommen til fodboldens virkelighed i Parken, – der hvor Byens Hold regerer i Vores By, K ø b e n h a v n!
Superligaens selvudråbte “danske mestre 09″ (ehhmm!) fra vestegnen fik i aften en lektion i rigtig fodbold og en vaskeægte Løve-øretæve på 4-0 af ligaens sande tophold, FC København, der i det meste af 2. halvleg afholdte pinlig legestue med dengserne fra forstaden og dermed ydmygede dem og deres medrejsende fans totalt!
Sjældent har FCK mødt så ringe modstand i Parken! Brøndby var nærmest ikke eksisterende i kampen og det var næsten fornærmende, så ringe indsats de kunne præsterer i topkampen, der velfortjent bragte de storspillende Løver tilbage i toppen af Superligaen med 4 flotte scoringer af Grønkjær, Ailton (2) og ikke mindst Oscar Wendt.

Sådan dér FCK, – så ka’ de lære det derude i 2605!

Katastrofal Dommer, igen, igen!

Fck4life, en Fanfraktion.Endnu en katastrofal dårlig dansk Dommer-præsentation fik i aften igen en direkte indvirkning på resultatet af topkampen imellem OB og FC København, ved ikke at dømme et oplagt- og ganske tydeligt straffespark til FCK, efter at et indlæg i feltet blev stoppet med hånden af en OB-spiller, samt ved ikke at turde dømme et oplagt frispark, straks udenfor OB-feltet i kampens sidste minutter. Læs resten

FCK alene på toppen!

Fuld pointhøst i Påsken betyder at F.C. København nu er alene i toppen af Superligaen, sådan Bhoy’s. Generelt set en flot indsats fra Byens Hold, selvom det holdt hårdt i Sønderjylland, – tak til Dame N’Doye for den vigtige scoring og Vingaard for den lækre assist, der var med til at sikre de 3 point.

Vi håber nu, at Ståle’s tropper kan holde holde stilen fra 4-1 kampen mod Vejle i resten af sæsonen og bringe det ædle metal sikkert hjem til København.

Forza FCK!

FCK AWAY – For FCK fans.

Som følge af den stigende ballade- og dårlige opførelse, blandt et mindre antal uheldige typer fra FCK fan-afsnitne under klubbens udebanekampe, har FC København nu taget initiativ til at indføre et et nyt FCK AWAY-kort, hvilket betyder at man som sand FCK-fan, nu skal være registreret som medlem af FCK-AWAY Udebaneklubben, hvis man ønsker adgang til FCKs udebaneafsnit på landets stadions. Medlemsskabet er gratis og gælder iøvrigt også, hvis man vil stå på Stemnings-tribunen (B2) i Parken. (Se reglement).

Hvad enten man er for- eller imod registrering og det nye initiativ fra klubben, Læs resten

FC København: Ryg med hensyn!

Tak til PARKEN Sport og Entertainment for ikke at “hoppe med på vognen” og deltage i det landsdækkende hysteri omkring indføring af rygeforbud snart allevegne!
Med opfordring til at ryge hensynsfuldt har PSE besluttet at rygning fremover vil være tilladt på tribunerne, dog med undtagelse af “Familietribunen”, hvilket er en ganske fornuftig løsning, der vil tilgodese de fleste og bevarer fodboldkulturen indtakt på Danmarks Nationalstadion.
Hvor er det befriende at opleve en dansk virksomhed, som har brugt den sunde fornuft til at træffe en beslutning om en rygepolitik, der er tilpasset den verden de lever af- og i.
Lad os sige tak PSE for tilliden – ved at ryge hensynsfuldt i PARKEN!
Læs hele PARKENs ordensreglement her.

Til FCK: Tak, sikken en sæson!

Efter 10 år med Don Ø ved roret for FCK og en fantastisk udvikling i klubben, blev sæsonen 2006/2007 ubestridt den største for Danmarks fodbold-flagskib nr 1, – med Champions-League deltagelse, – Sølv i Landspokalturneringen og ikke mindst et nyt Danmarks-Mesterskab efter en suveræn præsentation i Superligaen.
Desværre betød dette års sæsonafslutning også at vi måtte vinke farvel til nogle af de mest markante spillere fra succes-truppen, bl.a. Lars Jacobsen og Tobias Linderoth.
Tak til jer begge for en sublim og suveræn indsats for Byens Hold, – vi ønsker jer held og lykke fremover i jeres nye udenlandske klubber.